Forudsætning for at modtage coaching

Vi tilbyder coaching til studerende i Odense Kommune. Et gratis coachingforløb hos Samtaleboblen er for dig, der er kørt fast i dit studie eller oplever, at privatliv og studieliv ikke fungerer sammen.

Coaching er ikke det samme som psykologhjælp, da vi i stedet arbejder med at finde frem til de styrker, du allerede har indeni, for at du kan blive mere robust og overkomme de problemer, du oplever i forhold til studie og privatliv.

Krav om tavshedspligt

Vi har tavshedspligt, og du har anonymitet. Det betyder, at al information forbliver mellem dig og coachen.

Hvad du kan få hjælp til

  • Du har mulighed for at få 5 coachingsamtaler eller efter behov med en professionel coach.
  • En coach vil tale med dig i en time, og samtalen foregår i vores lokaler eller på din skole.
  • Sammen finder vi frem til de redskaber, lige netop du har brug for, hvad enten det handler om trivsel, motivation, stress, nervøsitet eller ønsket om at ændre adfærd og blive en bedre studerende.
  • Vi finder de ressourcer, du har indeni, og arbejder os frem til, hvordan du bedst kan realisere dit potentiale og få øget livskvaliteten.